Davoserjas: pointsystem, scoreberegning og strategi til de seks delspil

Davoserjas er et dansk kortspil, der samler flere små spil i ét samlet forløb. I stedet for at følge de samme regler hele vejen igennem skifter formålet fra delspil til delspil: Først gælder det om at tage så få stik som muligt, derefter om at undgå bestemte kort, og til sidst om at komme af med alle sine kort i en fælles kabale. Det tvinger dig til hele tiden at lægge strategien om. Denne guide går i dybden med pointsystemet, scoreberegningen og de strategier, der hjælper dig med at ende med færrest straffepoint. Vil du først have den grundlæggende gennemgang af reglerne, kan du læse den komplette guide til Davoserjas’ regler.

Hvad er Davoserjas – et spil af flere delspil

Davoserjas (også stavet Davoserjass, Davoserjaz eller Davoserjazz) er et såkaldt kompendiumspil – altså et spil, der er bygget op af flere mindre delspil, som spilles efter hinanden i en fast rækkefølge. Navnet betyder ordret “Davos Jass”, men spillet har trods navnet ingen forbindelse til kurbyen Davos i Schweiz eller til den schweiziske Jass-familie af kortspil. Det er et dansk spil, der typisk går i arv i familier og vennegrupper.

Spillet spilles af 3 til 7 personer med et almindeligt spil kort på 52 kort uden jokere. Fire spillere regnes af mange for det ideelle antal, fordi kortene så går præcis op, og alle får 13 kort hver. Hvert delspil har sit helt eget mål og sit eget pointsystem, og det er netop vekslen mellem defensivt og offensivt spil, der gør Davoserjas både udfordrende og vanedannende.

• Antal spillere — 3-7 personer, bedst med 4.
• Kort — Et standard 52-kortsspil uden jokere.
• Struktur — Seks delspil i den klassiske version: fem hvor man undgår point og et afsluttende kabalespil.
• Mål — At samle færrest straffepoint gennem hele forløbet.

Grundprincipper: bekende kulør, rangorden og straffepoint

De fleste delspil i Davoserjas er stikspil, og her gælder de klassiske stikregler. Den spiller, der er i tur, spiller et kort ud, og de øvrige skal bekende kulør, altså lægge et kort i samme farve, hvis de har et. Kan man ikke bekende kulør, må man lægge et hvilket som helst andet kort – det kaldes at smide af og er et af spillets vigtigste taktiske værktøjer. Det højeste kort i den udspillede kulør vinder stikket, og vinderen spiller ud til næste stik.

Kortenes rangorden er es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2. Esset er højest og vinder derfor stikket i de fem første delspil. Kun i det afsluttende kabalespil skifter esset rolle og regnes som det laveste kort. Der spilles ikke med trumf i den klassiske version – alle kulører er lige meget værd, og det er udelukkende den udspillede farve, der afgør stikket.

Det afgørende at forstå er, at Davoserjas er et omvendt spil: I de fleste delspil er stik og bestemte kort noget, du helst vil undgå. Point er straf, ikke belønning, og den spiller, der ender med færrest point efter alle delspil, vinder. Det vender den normale kortspilslogik på hovedet og er grunden til, at nye spillere ofte “vinder” stik, de hellere ville have været foruden.

• Bekende kulør — Du skal følge den udspillede farve, hvis du kan.
• Smide af — Har du ikke farven, må du lægge et valgfrit kort.
• Esset — Højest i delspil 1-5, lavest i kabalen.
• Point — Er straf; færrest point vinder spillet.

De seks delspil og deres pointsystem

I den klassiske version, som blandt andet beskrives i de danske kortspilsbøger Spillefuglen (Dedichen) og Bogen om kortspil (Schenkmanis), består Davoserjas af seks delspil. De fem første er reverse-spil, hvor man undgår noget bestemt, mens det sjette er et kabalespil. Pointværdierne herunder er de mest udbredte, men de kan variere fra familie til familie – se afsnittet om varianter længere nede.

Bemærk især, at det i det andet delspil er klør, der straffes – ikke hjerter, som nogle forveksler med det beslægtede spil Hjerterfri. Og i den klassiske version findes der hverken en særlig knægte-runde eller en afsluttende trumf-runde; de hører til andre varianter af spillet.

Sådan samler du færrest straffepoint i reverse-spillene

De fem reverse-spil belønner tålmodighed og overblik. Den gennemgående taktik er at komme af med sine høje og farlige kort, mens du stadig kan smide dem af, i stedet for at sidde tilbage med dem til sidst, hvor de tvinger dig til at tage stik.

Færrest stik og færrest klør

I det første delspil koster hvert stik ét point, så her gælder det om at tabe så mange stik som muligt. Esser og billedkort er dine fjender. Spil dine små kort ud, og brug enhver chance for at smide høje kort af, når en modstander spiller en farve, du ikke selv har. Hold styr på, hvilke kort der er gået, så du ikke ender med det højeste tilbageværende kort i en kulør.

I det andet delspil tæller kun klør. Du må gerne tage mange stik – bare de ikke indeholder klør. Har du få eller ingen klør, kan du spille forholdsvis frit. Sidder du med høje klør som es, konge eller dame, bør du smide dem af tidligt, hvor en anden spiller allerede har vundet stikket med en anden farve.

Damer, klør konge og det sidste stik

Fra det tredje delspil bliver det dyrt. Hver dame koster fem point, så en enkelt uheldig dame kan ødelægge en ellers god score. Taktikken er at smide dine damer af i stik, som andre vinder, og at gemme dine laveste kort som forsikring. I det fjerde delspil er der kun ét farligt kort, nemlig klør konge, der giver hele 15 point til den, der tager den. Har du selv klør konge, skal du af med den ved første lejlighed, helst i en runde hvor du er renonce (tom) i klør og kan smide den i et fremmed stik.

Det femte delspil handler om det sidste stik, der koster 20 point. Her skal du planlægge dit slutspil fra start: Sørg for at beholde et par lave kort, så du med sikkerhed kan tabe det allersidste stik. Mister du for tidligt dine lave kort, risikerer du at stå tilbage med høje kort, der uundgåeligt vinder det afgørende sidste stik.

• Smid høje kort af tidligt — Gem ikke esser og konger til slutningen.
• Tæl de farlige kort — Hold øje med damer, klør konge og esser.
• Behold lave kort — De er din forsikring mod at tage det sidste stik.
• Udnyt renoncer — Er du tom i en farve, så smid dine dyreste kort.

Kabalen: det afsluttende delspil

Det sjette og sidste delspil bryder med stikformatet. I stedet spiller man en fælles kabale, også kaldet oplægning. Man lægger alle fire 7’ere ud på midten af bordet, og derfra bygger spillerne på skift videre i hver kulør – opad mod kongen (8, 9, 10, knægt, dame, konge) og nedad mod esset, der her er det laveste kort (6, 5, 4, 3, 2, es). Kan en spiller ikke lægge et kort, må vedkommende passe, og hver pas koster et strafpoint.

Formålet er at komme først af med alle sine kort. Taktisk gælder det om at lægge dine 7’ere hurtigt, så du åbner for dine egne kort, mens du holder igen med kort, der åbner lange rækker for modstanderne. Sidder du med både de lave og de høje yderkort i en farve, kan du styre, hvornår de andre slipper af med deres kort i den kulør.

Scoreberegning og hvordan man kårer vinderen

Efter hvert delspil noteres straffepointene i et skema, og til sidst lægges det hele sammen. Den spiller med færrest point samlet vinder. Selve kabalen gøres op på et par forskellige måder, afhængigt af hvilken kilde man følger.

I den ene model (efter Dedichen) fungerer kabalen som et afgørende delspil, hvor vinderen og de næstbedste deler en pulje af point imellem sig. I den anden model (efter Schenkmanis) giver kabalen simpelthen straffepoint: Den, der går ud først, får nul, og alle andre får ét point for hvert kort, de stadig sidder med på hånden. Uanset model er princippet det samme – lavest samlet score vinder. Herunder et forenklet eksempel med fire spillere og de mest udbredte pointværdier.

I eksemplet vinder David med 11 point, fordi han undgik de dyre kort i delspil 3-5, selvom han tog en del stik undervejs. Det illustrerer pointsystemets vigtigste lektie: Det er ikke antallet af stik, men de dyre kort og det sidste stik, der afgør spillet.

Varianter: antal runder og straffekort kan variere

Davoserjas spilles i mange udgaver, og både antallet af delspil, hvilke kort der straffes, og pointværdierne kan skifte fra egn til egn. Nogle familier kalder spillet Familiespillet eller Davosius og spiller en længere udgave med syv stikrunder efterfulgt af kabalen. I den slags varianter kan straffekortene for eksempel være ruder konge, hjerter, knægte eller det første og sidste stik, og der kan indgå en afsluttende runde, hvor man i stedet skal tage flest stik.

Pointværdierne skaleres også forskelligt – nogle spiller med 10, 25 og 50 point i stedet for 1, 5 og 15. Fordi der ikke findes én officiel regelbog, er det vigtigste råd altid at blive enige om reglerne og pointsystemet, før I lægger ud. Spil gerne efter den samme kilde hele aftenen, så I undgår diskussioner midtvejs.

• Antal delspil — Klassisk seks, men varianter har syv eller otte runder.
• Straffekort — Klør, damer og klør konge er almindelige, men hjerter, knægte og ruder konge optræder i andre udgaver.
• Pointværdier — Kan være små (1-5-15) eller store (10-25-50).
• Kabalen — Afgøres enten som pulje eller som straffepoint pr. kort.

Almindelige fejl i Davoserjas

Den hyppigste fejl er at glemme, hvilket delspil man er i, og pludselig kæmpe for et stik, man burde undgå. Skriv gerne delspillets mål synligt ned, så alle husker det. En anden klassisk fejl er at gemme sine høje kort for længe: Sidder du med et es til sidst i et reverse-spil, er du næsten sikker på at tage stikket. Det er ofte bedre at skille sig af med det tidligt.

Mange undervurderer også kabalen, der kan koste dyrt i straffepoint, hvis man gang på gang må passe. Og endelig glemmer nye spillere at tælle kort: Ved du, at spar es allerede er spillet, bliver spar konge pludselig det farligste kort i kuløren. Overblik over, hvilke høje kort der er gået, er det, der adskiller den rutinerede spiller fra begynderen. Den samme disciplin går igen i beslægtede stikspil som Whist og Spar Dame.

• Glemme delspillet — Hold målet for runden synligt.
• Gemme høje kort — Smid esser og konger af, mens du kan.
• Undervurdere kabalen — Hver pas koster point.
• Ikke tælle kort — Hav styr på esser, damer og klør konge.

Sådan arrangerer du en Davoserjas-aften

Davoserjas kræver ikke meget udstyr: et komplet sæt kort, et stykke papir til pointregnskabet og mindst tre deltagere. Et fuldt spil med alle delspil tager typisk 45-60 minutter, så sæt god tid af. Det er en fordel at have én fast regnskabsfører, der noterer point efter hvert delspil, så spillet ikke går i stå undervejs. Gennemgå reglerne og bliv enige om pointværdierne, inden I begynder – især for damer, klør konge og kabalen. Vil du have flere idéer til kort- og brætspil til aftenen, så find inspiration i vores guide til en hyggelig spilleaften.

• Kort — Tjek, at alle 52 kort er der.
• Pointblok — Lav et skema med delspil og spillernes navne.
• Deltagere — Find 3-7 spillere, gerne 4.
• Regler — Aftal pointværdier og antal delspil på forhånd.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange delspil er der i Davoserjas?

I den klassiske version er der seks: fem reverse-spil, hvor man undgår point, og et afsluttende kabalespil. Flere familievarianter spiller dog med syv eller otte runder.

Skal man undgå hjerter i Davoserjas?

I den klassiske version er det klør, der straffes i det andet delspil – ikke hjerter. Nogle varianter bruger dog hjerter, så aftal pointsystemet, før I starter.

Vinder man på flest eller færrest point?

På færrest. Næsten alle delspil giver straffepoint, og den spiller med den laveste samlede score efter alle delspil vinder.

Hvad er esset værd?

Esset er det højeste kort i de fem stikspil og vinder derfor stikket. I det afsluttende kabalespil regnes esset derimod som det laveste kort.

Kan man spille Davoserjas med tre personer?

Ja. Spillet fungerer med 3-7 personer. Ved ulige antal fjernes nogle 2’ere (i rækkefølgen ruder, hjerter, spar, klør), så alle får lige mange kort.