Konfirmation: guide til festen, gaverne og blå mandag

Hvert forår – typisk fra marts til maj – er det tid til konfirmation i Danmark. For mange tusinde unge og deres familier er det en af årets helt store dage. Men hvad er en konfirmation egentlig, hvornår finder den sted, hvilke krav er der, og hvad koster det hele? Denne guide samler de vigtigste fakta om konfirmation, blå mandag, festen, gaverne og de ikke-kirkelige alternativer – kort, neutralt og faktabaseret.

Hvad er en konfirmation?

En konfirmation er en kirkelig handling i den danske folkekirke, hvor den unge bekræfter sin dåb. Ordet kommer af det latinske confirmare, der betyder "at bekræfte" eller "at styrke". Ved konfirmationen beder præsten for den enkelte konfirmand, og den unge bliver traditionelt regnet som et mere selvstændigt medlem af menigheden.

Historisk har konfirmationen også markeret overgangen fra barn til ung voksen. For de fleste familier er den religiøse handling i kirken i dag fulgt af en stor familiefest – og det er ofte festen og gaverne, der fylder mest i planlægningen.

Konfirmationen er stadig udbredt, men ikke længere en selvfølge for alle. Opgørelser over dansk kirkeliv anslår, at omkring 64 procent af en ungdomsårgang bliver konfirmeret, og andelen har været svagt faldende gennem de senere år. Blandt medlemmer af folkekirken er andelen højere.

Hvornår finder konfirmationen sted?

Konfirmationer ligger som regel om foråret, kort efter at konfirmationsforberedelsen er afsluttet. Der findes ingen fælles national dato: det er den lokale sognepræst, der fastsætter dagen for det enkelte sogn. Derfor varierer datoerne fra kirke til kirke og typisk hen over april, maj og nogle gange juni.

Konfirmationen holdes normalt på en søn- eller helligdag, dog ikke langfredag, påskedag eller pinsedag. Lørdage er samtidig blevet mere og mere populære. En vigtig ændring er, at store bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. Mange konfirmationer, der tidligere lå på denne fredag, er derfor flyttet til lørdagen efter.

Vil du kende den præcise dato for et bestemt barn, skal du kontakte det lokale sogn eller se på kirkens hjemmeside, da tidspunktet afhænger af den lokale planlægning.

Krav og forberedelse

For at blive konfirmeret i folkekirken skal den unge som udgangspunkt være døbt, have deltaget i konfirmationsforberedelse og have et grundlæggende kendskab til kristen tro og folkekirkens gudstjeneste. Det er præstens ansvar at vurdere, at betingelserne er opfyldt.

Selve forberedelsen foregår som konfirmationsundervisning hos præsten. Ifølge reglerne skal den omfatte mindst 48 lektioner af 45 minutters varighed – og så vidt muligt 56 lektioner. Undervisningen ligger normalt på 7. eller 8. klassetrin, hvilket betyder, at konfirmanderne typisk er 13-14 år. Tilmelding sker som regel året før, i perioden fra 1. januar til 30. november.

Er barnet ikke døbt, kan dåben foregå i forbindelse med forberedelsen, så betingelserne er opfyldt inden selve konfirmationen.

Blå mandag – dagen derpå

Blå mandag er mandagen efter konfirmationen. Det er ikke en lovbestemt fridag, men mange skoler vælger at give konfirmanderne fri, så de kan bruge dagen sammen med klassekammeraterne. Traditionen går ud på at hygge sig og bruge en del af konfirmationspengene – ofte på shopping, forlystelsesparker, biograf eller en tur på restaurant.

Navnet stammer efter alt at dømme fra den tyske håndværkertradition "Blauer Montag", hvor mandagen var en fast fri- eller festdag i lavene. Nogle steder arrangerer kommuner eller skoler lukkede fester for konfirmander og deres klasse, så dagen foregår i trygge rammer.

Som forælder er det en god idé at tale med den unge om, hvad der skal ske på dagen, og hvordan pengene forvaltes fornuftigt – uden nødvendigvis at overtage planlægningen.

Konfirmationsfesten – sådan planlægger du den

Festen er for mange familier det største – og dyreste – element. En god planlægning starter i god tid og tager udgangspunkt i, hvad konfirmanden selv ønsker. Online findes der samlesider, der indeholder en masse forslag til konfirmationen, lige fra invitationer og bordpynt til sange, lege og taler, så inspirationen er samlet ét sted.

Læg et budget først

Fest, tøj og gaver kan hurtigt løbe op, så det betaler sig at lægge et realistisk budget, inden du booker lokale, menu og fotograf. Beslut, hvor mange gæster I har råd til, og prioritér de poster, der betyder mest for jer. Har du brug for et struktureret overblik, kan det hjælpe at lave et personligt budget og holde det, så udgifterne ikke overrasker undervejs.

Mad, borddækning og underholdning

Maden er ofte omdrejningspunktet for dagen. Vælg mellem en kok, catering eller hjemmelavet mad afhængigt af budget og antal gæster, og tænk menuen igennem i forhold til både voksne og børn. Mangler du idéer, kan du hente inspiration til mad til den næste festlige lejlighed. En rød tråd i borddækning, farver og sange giver festen et samlet udtryk – og de samme greb går igen, når du skal skabe den perfekte fest. Lidt underholdning holder stemningen oppe, og enkle idéer som en quiz eller spil kan tages direkte fra en hyggelig spilleaften.

Konfirmationsgaver – hvad får konfirmanden?

Konfirmationen er traditionelt forbundet med gaver, og en stor del gives som penge. Tallene varierer fra undersøgelse til undersøgelse, fordi de måler forskelligt, men de giver et billede af størrelsesordenen.

Ifølge Nordeas konfirmationsundersøgelse fra 2025 modtager en konfirmand i gennemsnit gaver for over 42.000 kroner, hvoraf cirka 24.000 kroner er pengegaver. Samme undersøgelse anslår, at en gennemsnitlig familie bruger omkring 39.000 kroner på selve festen med cirka 39 gæster. Gaven fra forældrene alene lå i tidligere undersøgelser på omkring 7.000-7.300 kroner.

De mange penge gør konfirmationen til en god anledning til at tale med den unge om opsparing og forbrug. Det kan være med til at lære børnene om økonomi på et tidspunkt, hvor de for første gang selv råder over et større beløb. Udover penge er oplevelsesgaver – for eksempel en koncert, en rejse eller et kursus – populære og føles ofte mere personlige end kontanter.

Alternativer: nonfirmation og humanistisk konfirmation

Ikke alle unge vil konfirmeres i kirken. Der findes derfor ikke-kirkelige alternativer, som stadig markerer overgangen fra barn til ung voksen med en fest.

• Borgerlig konfirmation (nonfirmation) — en ikke-religiøs markering, der i daglig tale ofte kaldes nonfirmation eller blot ungdomsfest. Den første organiserede borgerlige konfirmation blev afholdt i København i 1915, og i dag holder mange familier blot en større fest derhjemme uden en kirkelig handling.
• Humanistisk konfirmation — et sekulært forløb med en egentlig undervisningsdel, hvor temaerne blandt andet er etik, moral og menneskerettigheder. I Danmark har Humanistisk Samfund arrangeret humanistiske konfirmationer siden 2010.

Fælles for alternativerne er, at festen, gaverne og familiesamværet ofte minder om en traditionel konfirmation – det er primært den religiøse handling, der falder bort.

Typiske fejl at undgå

• At vente for længe — populære lokaler, kokke og fotografer bookes ofte mange måneder i forvejen.
• Uklart budget — uden et budget stiger udgifterne til tøj, fest og gaver hurtigt mere end planlagt.
• At glemme konfirmanden — dagen handler om den unge, så inddrag ønsker til menu, gæster og aktiviteter.
• At overse blå mandag — aftal på forhånd, hvad dagen skal bruges til, og hvordan pengene forvaltes.
• For stramt program — giv plads til pauser, så både konfirmand og gæster kan nå at hygge sig.

Vigtige spørgsmål om konfirmation (FAQ)

Hvor gammel er man, når man bliver konfirmeret?

De fleste konfirmander er 13-14 år, fordi forberedelsen typisk ligger på 7. klassetrin. Nogle bliver dog først konfirmeret i 8. klasse og er derfor lidt ældre.

Skal man være døbt for at blive konfirmeret?

Ja, dåb er en betingelse for konfirmation i folkekirken. Er barnet ikke døbt, kan dåben foregå i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, så kravet er opfyldt inden selve konfirmationen.

Hvad er blå mandag?

Blå mandag er mandagen efter konfirmationen, hvor mange konfirmander har fri fra skole og bruger dagen – og en del af konfirmationspengene – sammen med klassekammeraterne på for eksempel shopping eller forlystelser.

Hvor mange penge får man typisk i konfirmationsgave?

Det varierer meget. Ifølge Nordeas undersøgelse fra 2025 modtager en konfirmand i gennemsnit gaver for over 42.000 kroner, hvoraf cirka 24.000 kroner er pengegaver. Beløbet afhænger dog af familiens størrelse og antallet af gæster.

Hvad er forskellen på nonfirmation og humanistisk konfirmation?

Nonfirmation (borgerlig konfirmation) er en ikke-religiøs fest uden et egentligt undervisningsforløb. Humanistisk konfirmation har derimod en undervisningsdel om blandt andet etik og menneskerettigheder og arrangeres i Danmark af Humanistisk Samfund.