7 aktier at købe i 2021: Tilbageblik og lektioner om aktievalg
I slutningen af 2020 pegede denne artikel på syv aktier, der kunne være værd at holde på i 2021 – i et marked præget af coronakrise, lave renter og et forestående amerikansk præsidentvalg. Flere år senere kan vi se tilbage med fakta i hånden: Hvordan gik det egentlig med anbefalingerne, og hvad kan en begynder lære af dem? Denne guide gennemgår baggrunden, de syv aktier og deres faktiske udvikling, samt de vigtigste begreber, du bør kende, før du selv kaster dig ud i at investere.
Vigtige pointer
- Listen stammer fra december 2020 og pegede på syv store, defensive aktier til et usikkert marked.
- Resultatet blev blandet: IBM og Microsoft klarede sig bedst, mens flere af de “sikre” navne gav mindre end det brede marked.
- Det brede indeks S&P 500 steg ca. 96 % i 2021–2025 – mere end de fleste af de syv aktier.
- Vigtigste lektie: spredning og lave omkostninger slår oftest jagten på de “rigtige” enkeltaktier.
- Historisk afkast er ingen garanti for fremtiden, og intet i artiklen er finansiel rådgivning.
Baggrund: markedet, da listen blev til
Listen blev skrevet i en helt særlig periode. Under coronapandemien satte centralbankerne verden over gang i omfattende pengepolitiske hjælpepakker for at holde økonomien kørende. I USA udvidede den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sin balance kraftigt og opkøbte store mængder værdipapirer.
Det fik den brede pengemængde – kaldet M2, altså kontanter plus indestående på bankkonti – til at vokse markant. Den steg fra omkring 15,3 billioner dollar i starten af 2020 til cirka 18,7 billioner dollar i september samme år. Det svarer til en vækst på i omegnen af 18 procent på under et år.
Du har måske mødt påstanden om, at “22 procent af alle dollar nogensinde blev skabt i 2020”. Det tal blander vækstrate og andel sammen og er misvisende. Den mere retvisende måde at sige det på er, at omtrent hver femte dollar i omløb var kommet til inden for det ene år.
Samtidig var der usikkerhed om en mulig anden og tredje bølge af COVID-19 og om udfaldet af det amerikanske valg. I det klima søgte mange investorer mod såkaldte sikre havne. Guldprisen nåede dengang rekordhøje niveauer omkring 1.900 dollar per ounce.
Til sammenligning brød guld i oktober 2025 for første gang gennem 4.000 dollar per ounce og toppede omkring 4.380 dollar. Det er et godt billede på, hvor meget der er sket på de få år – og en påmindelse om, at ingen kender fremtidens priser.
De syv aktier – og hvordan det faktisk gik
Idéen bag listen var at finde selskaber, der kunne stå imod en krise: store, veletablerede virksomheder med stabil indtjening frem for små, uprøvede vækstaktier. De syv navne var:
- Johnson & Johnson (JNJ) — amerikansk medicinal- og sundhedskoncern.
- Microsoft (MSFT) — software, cloud og i dag også kunstig intelligens.
- Amazon (AMZN) — netbutik og verdens største udbyder af cloud-tjenester.
- K12 Inc. (LRN) — udbyder af onlineundervisning.
- Toyota (TM) — en af verdens største bilproducenter.
- 3M (MMM) — industrikoncern med tusindvis af produkter.
- IBM (IBM) — veteran inden for it, software og konsulentydelser.
Flere af selskaberne ser anderledes ud i dag. K12 Inc. skiftede allerede i december 2020 navn til Stride, Inc. – men beholdt børskoden LRN. Johnson & Johnson udskilte sin forbrugerdel i det nye selskab Kenvue i 2023, og 3M udskilte sin sundhedsdel som selskabet Solventum i 2024. Det er værd at huske, når man sammenligner tal over tid: en virksomhed er ikke nødvendigvis “den samme” fra år til år.
Sammenligning
| Aktie (børskode) | Branche | Ca. samlet afkast 2021–2025 |
|---|---|---|
| Johnson & Johnson (JNJ) | Medicinal/sundhed | ~ +50 % |
| Microsoft (MSFT) | Teknologi/software | ~ +125 % |
| Amazon (AMZN) | Netbutik/cloud | ~ +40 % |
| Stride, tidl. K12 (LRN) | Onlineundervisning | ~ +200 % * |
| Toyota (TM) | Bilindustri | ~ +45 % |
| 3M (MMM) | Industri | ~ +30 % |
| IBM (IBM) | It/teknologi | ~ +200 % |
| S&P 500 (indeks) | Bredt marked | ~ +96 % |
Omtrentligt samlet afkast for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2025, hvor udbytter som udgangspunkt er geninvesteret. * Stride er opgjort prisbaseret og var meget svingende. Tal fra tredjepartstjenester, afrundet. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Ser man på perioden 2021 til 2025 under ét, er billedet blandet. IBM og Microsoft var klart de stærkeste af de syv og gav markant mere end et gennemsnitligt markedsafkast. Stride (det tidligere K12) steg også kraftigt, men var samtidig meget svingende og faldt voldsomt i slutningen af 2025 – et eksempel på, hvor hurtigt humøret kan skifte om en enkelt aktie.
Til gengæld gav flere af de “sikre” navne – blandt andre Johnson & Johnson, Toyota, Amazon og 3M – et lavere afkast end det brede amerikanske aktieindeks S&P 500, der i samme periode steg omkring 96 procent med udbytter geninvesteret. Den vigtigste lektie er derfor ikke, at listen var “god” eller “dårlig”, men at det er svært at udvælge enkeltaktier, der slår markedet. En billig, bredt sammensat fond ville have slået de fleste af de syv.
Husk også, at tallene er omtrentlige, hentet fra tredjepartstjenester og afhænger af, hvilke datoer man måler fra og til. Historisk afkast er aldrig en garanti for, hvordan det går fremover.
Hvad betyder en “krise-resistent” aktie?
En krise-resistent aktie – ofte kaldet en defensiv aktie – er en aktie i et selskab, hvis produkter folk køber, næsten uanset hvordan det går med økonomien. Tænk på medicin, dagligvarer, el og vand. Når folk skal købe de ting i både gode og dårlige tider, svinger selskabets indtjening typisk mindre end gennemsnittet.
Det modsatte er en cyklisk aktie, for eksempel inden for biler, rejser eller luksusvarer. Her stiger og falder efterspørgslen kraftigt med konjunkturerne. Defensive aktier falder derfor ofte mindre i en krise – men de stiger til gengæld også typisk mindre, når det går rigtig godt. Der findes ingen aktie, der er helt uden risiko.
Begreber, du bør kende som begynder
Inden du investerer, er det en god idé at forstå de vigtigste grundbegreber. Her er dem, der oftest dukker op:
- Diversificering — at sprede sine penge ud på mange forskellige aktier, brancher og lande, så et enkelt dårligt valg ikke rammer hele opsparingen.
- Indeksfond (passiv investering) — en fond, der blot følger et helt marked, for eksempel de 500 største amerikanske selskaber. Mange begyndere vælger netop en passiv fond, der følger markedet, fordi den er billig og enkel.
- Aktiv forvaltning — når en fondsforvalter forsøger at udvælge de bedste aktier for at slå markedet. Det koster mere i gebyrer og lykkes langtfra altid.
- Udbytte — den del af overskuddet, som et selskab udbetaler til aktionærerne. Udbytter kan geninvesteres og udgør en stor del af det samlede afkast over tid.
- Tidshorisont — hvor mange år der går, før du får brug for pengene. Jo længere horisont, desto bedre kan du som regel holde til udsving undervejs.
Alternativer til enkeltaktier
Et sundt fundament er at have styr på privatøkonomien, før du investerer. Et personligt budget hjælper dig med at vide, hvor meget du reelt kan undvære og lægge til side over længere tid.
Herefter er der flere veje at gå. Den mest udbredte for private er brede indeksfonde, der med ét køb giver ejerskab i hundredvis af selskaber. Andre vælger at sprede en mindre del af pengene til ædelmetaller som guld eller til kryptovaluta, der dog svinger kraftigt i værdi.
Nogle ser mod fast ejendom som en mere håndgribelig investering. Overvejer du at købe bolig, kan du blive klogere i vores guide til boligkøb, før du binder en stor del af din formue. Driver du virksomhed, kan erhvervsfinansiering være relevant; den finske side kasvuvipu.fi samler eksempelvis stof om kredit og finansiering til virksomheder.
Endelig er der dem, der søger ren spænding og prøver lykken på online casino, for eksempel via sider som slotsbandit.dk, der samler bonusser og tilbud fra danske casinoer. Her er det vigtigt at skelne skarpt: spil på casino er underholdning, ikke en investeringsstrategi. Beløb, du spiller for, bør du på forhånd betragte som tabt, og en gevinst kan aldrig planlægges.
Almindelige fejl, begyndere begår
- At satse alt på få aktier — uden spredning kan ét forkert valg koste dyrt.
- At følge “hotte tips” — køb på rygter og hype uden selv at undersøge selskabet går ofte galt.
- At sælge i panik — kursfald er en normal del af at investere; at sælge på bunden låser tabet fast.
- At glemme gebyrer og skat — både handelsomkostninger og skat på gevinster æder af afkastet.
- At investere penge, man snart får brug for — aktier bør kun være penge, du kan undvære i flere år.
Hvem passer aktieinvestering til?
Aktieinvestering passer bedst til dig, der har en lang tidshorisont, kan tåle at se værdien svinge undervejs og først har en buffer til uforudsete udgifter. En tommelfingerregel er at have en opsparing svarende til nogle måneders faste udgifter, før du investerer resten.
Har du dyr gæld, kan det ofte bedre betale sig at prioritere den først – læs eventuelt om, hvordan du kan samle dine lån og skabe overblik. Og vil du give næste generation et forspring, kan du med fordel lære dine børn om økonomi tidligt. Uanset hvad gælder det, at ingen – heller ikke eksperter – kan forudsige markedet; tålmodighed og spredning er dine bedste værktøjer.
Kildehenvisninger
- Federal Reserve – Recent balance sheet trends
- FRED (St. Louis Fed) – M2 Money Stock (pengemængde)
- Syddansk Universitet – Om anden bølge af COVID-19
- Investopedia – Active vs. Passive Investing
- FinanceCharts – Total return for MSFT, JNJ, AMZN, IBM, MMM, TM, LRN
- Slickcharts – S&P 500 årlige afkast
- JM Bullion – Guld passerer 4.000 dollar per ounce (okt. 2025)
- ChartExchange – K12 Inc. skifter navn til Stride, Inc. (LRN)
- U.S. SEC – Johnson & Johnson 10-K (Kenvue-udskillelse)
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad vil det sige, at en aktie er “krise-resistent”?
Det betyder, at selskabet sælger varer eller tjenester, folk har brug for næsten uanset konjunkturerne – for eksempel medicin eller dagligvarer. Indtjeningen svinger derfor typisk mindre, og aktien falder ofte mindre i en krise. Til gengæld stiger den som regel også mindre i gode tider, og ingen aktie er helt uden risiko.
Hvor mange aktier bør en begynder have?
Der findes ingen fast regel, men pointen er spredning. Ejer du kun nogle få aktier, er du meget afhængig af dem hver især. Mange begyndere opnår bred spredning langt enklere ved at købe en enkelt indeksfond, der i sig selv indeholder hundredvis af selskaber.
Er en indeksfond bedre end at vælge enkeltaktier?
For de fleste private er en bred, billig indeksfond et fornuftigt udgangspunkt, fordi den giver stor spredning til lave omkostninger. Historisk har det vist sig svært – også for professionelle – konsekvent at slå markedet ved at udvælge enkeltaktier. Enkeltaktier kan give højere afkast, men indebærer også større risiko.
Hvor meget skal man investere for at komme i gang?
Du kan begynde med små beløb, da mange handelsplatforme tillader køb for få hundrede kroner. Vigtigere end beløbet er, at du kun investerer penge, du kan undvære i flere år, og at du har en buffer til uforudsete udgifter først.
Hvad er forskellen på aktiekurs og samlet afkast?
Aktiekursen er kun prisen på selve aktien. Det samlede afkast medregner også de udbytter, selskabet udbetaler undervejs. Over mange år kan geninvesterede udbytter udgøre en stor del af gevinsten, og derfor er samlet afkast det mest retvisende tal, når man sammenligner investeringer.