Whist
Whist er et klassisk kortspil med rødder tilbage i 1600-tallets England, hvor det opstod som en populær selskabsaktivitet blandt både adelen og det brede borgerskab.
Gennem århundreder har spillet bevaret sin charme, ikke mindst fordi det kombinerer held og strategi i en form, der fremmer socialt samvær og underholdende konkurrence.
Uanset alder eller erfaring tiltrækker Whist både nye og garvede kortspillere, netop fordi det byder på dybde, samarbejde og taktisk udfordring.
Indhold
Grundlæggende regler
Whist spilles traditionelt af fire deltagere opdelt i to faste makkerpar, hvor hver spiller modtager 13 kort fra en almindelig kortbunke uden jokere. Samarbejde mellem makkerne er afgørende, og spillets udfald afhænger i høj grad af evnen til at tænke taktisk og læse modstandernes træk.
Undervejs forsøger hvert par at vinde så mange stik som muligt ved at spille højere kort end de øvrige spillere i hver runde. Der findes forskellige versioner af spillet – blandt andet engelsk og dansk Whist – hvor reglerne varierer en smule.
Derfor anbefales det altid at aftale version og husregler, før man går i gang, så alle er enige om spillereglerne fra starten.
Spillets formål og mål
Det overordnede mål i Whist er enkelt: vind flest stik ved at spille det højeste kort i den førte farve. For at lykkes kræves der dog mere end bare gode kort – det handler om overblik, hukommelse og samarbejde.
Ved at følge med i hvilke kort der allerede er spillet, og kommunikere subtilt med sin makker gennem valget af kort, styrkes chancen for succes. Strategisk placering af høje kort og evnen til at gennemskue modstandernes mønstre spiller en afgørende rolle i kampen om at kontrollere spillets gang og sikre sejren stik for stik.
Kortværdier og rang
Kortspillet Whist benytter de fire klassiske farver: spar, hjerter, ruder og klør. Inden for hver farve rangerer kortene fra es som det højeste til 2 som det laveste. I spil med trumf får én farve en særlig betydning – den slår alle andre farver uanset værdi.
Hvis eksempelvis klør er trumf, kan selv en 3’er i klør vinde over et es i en anden farve. Det er ofte klogt at gemme sine trumfkort til det rette øjeblik, hvor de kan vendes til spillerens fordel, mens høje kort i ikke-trumf farver typisk bruges til at sikre stik, når der ikke er fare for at blive slået af en trumf.
Opsætning af et Whist-spil
Et spil Whist begynder med en kortbunke på 52 kort uden jokere, som blandes grundigt og deles ud, så hver af de fire spillere får præcis 13 kort. Kortene gives med billedsiden nedad og én ad gangen i urets retning, hvorefter kortgiveren skifter med uret efter hvert spil.
Når alle kort er delt ud, spiller spilleren til venstre for giveren det første kort, og spillet fortsætter derefter med uret. På den måde sikres en retfærdig og flydende spilrytme.
Variationer af Whist
Gennem tiden har Whist udviklet sig i flere retninger, og der findes i dag flere varianter af spillet. I dansk Whist spilles der som regel uden trumf, mens engelsk Whist typisk inkluderer trumffarve og mere komplekse strategier.
For mindre eller større grupper kan reglerne tilpasses, så man enten spiller med færre kort eller roterer spillere ind efter hver runde. Ikke desto mindre fungerer klassisk Whist bedst med fire spillere fordelt på to makkerpar, hvor balancen mellem samarbejde og konkurrence er optimal.
Trumffarven i Whist
I spil hvor trumffarve benyttes, afgøres denne ofte ved at vende det næstsidste kort i bunken efter uddeling – dets farve bliver trumf for hele spillet. Trumffarven ændrer spillets dynamik, da den overtrumfer alle andre farver og dermed kan vendes til fordel, hvis den bruges på det rette tidspunkt.
Spillerne er forpligtet til at bekende kulør, altså følge den farve der bliver spillet ud, så længe de har kort i den farve. Hvis det ikke er muligt, må man spille trumf – eller kaste af med et andet kort. At vælge det rigtige øjeblik til at bruge trumf kræver omtanke og situationsfornemmelse, da et for tidligt eller unødigt trumfkort kan koste dyrebare stik.
Strategi og kommunikation
Det er ikke kun gode kort, der vinder spillet – det er det gode makkerskab og evnen til at læse spillets udvikling. Ved nøje at følge hvilke kort der spilles, og ved at vælge sine egne kort med omhu, kan man indirekte sende signaler til sin makker om styrken i en bestemt farve.
Denne form for tavs kommunikation er en essentiel del af Whist og bidrager til dets dybde og kompleksitet. I den danske version uden trumf gælder det især om at udnytte sine høje kort i de farver, hvor man forventer at kunne vinde stik, og samtidig hjælpe makkeren til at gøre det samme, uden at give for meget væk til modstanderne. Af andre gode kortspil kan vi herfra bestemt anbefale kortspillet canasta, som et andet spil til hyggelige spilaftner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan spiller man whist?
Whist spilles normalt med fire deltagere opdelt i to makkerpar. Kortene deles ud med billedsiden nedad, og hver spiller får en hånd med kort. Kortgiveren bestemmes, og spilleren til venstre for ham starter første runde med et udspil. Herefter følger spillerne kulør, hvis det er muligt. Målet er at tage flest stik, og det makkerpar, der vinder flest stik, opnår flest point. Spillet kræver både overblik og evnen til at spille kortene taktisk, så man udnytter høje kort og eventuelle trumfkort strategisk.
Hvad er forskellen på bridge og whist?
Selvom både Whist og Bridge er klassiske kortspil, adskiller de sig i struktur og kompleksitet. Bridge indeholder en mere avanceret meldingsfase, hvor man eksempelvis kan få meldingen om at spille en bestemt kontrakt, som kan være meldt grandi, vip eller sol. Whist er mere ligetil – her er meldingerne ofte uformelle eller helt fraværende, og fokus ligger på at tage stik og samarbejde med sin makker. Desuden er pointgivningen i Bridge mere omfattende og varierer afhængigt af kontraktens udfald.
Kan man spille whist på nettet?
Ja, i dag findes der mange digitale platforme, hvor man kan spille Whist online. Både klassiske versioner og særlige varianter – som dansk Whist med trumf eller ren sol – kan findes digitalt. Nogle versioner inkluderer også automatiske kortgivere, der sikrer, at kortene deles korrekt, og digitale systemer, der holder styr på pointene. Det er muligt at spille med computermodstandere eller med rigtige spillere fra hele verden.
Hvordan afgøres det, hvem der får meldingen i første runde af Whist?
I mange varianter af Whist afgøres meldingen ved, at et vendte kort fra bunken viser trumffarven, og spillet går i gang uden formel melding. I mere avancerede versioner, hvor der meldes aktivt, starter meldingen ofte hos forhånden – spilleren til venstre for kortgiveren. Her kan spilleren melde pas eller forsøge at få meldingen ved at byde. Den højeste melding i runden bestemmer spillets retning og trumf, hvis en sådan indgår.
Hvad sker der, hvis en spiller melder pas, før kortene deles?
I klassisk Whist meldes der sjældent før kortene deles. Hvis det sker, er det ofte i en variant, hvor meldinger er indført som en del af spillet. En spiller, der melder pas, giver afkald på at få meldingen og overlader chancen til næste spiller i urets retning. I de fleste versioner venter man dog med at melde, til alle kort er blevet delt og set på hånden.
Hvordan påvirker trumfkort et sikkert stik i spillets gang?
Et trumfkort kan ændre styrkeforholdet i enhver runde. Hvis man ikke kan følge kulør, må man spille trumf, og selv et lavt kort i trumffarven kan vinde over høje kort i andre farver. Derfor gemmer mange spillere deres trumfkort til taktiske øjeblikke, hvor det kan sikre et stik, der ellers ville være tabt. Et sikkert stik opnås ofte ved at spille et trumfkort, når modspillerne ikke længere har kort i den førte farve.
Er det tilladt at spille kortene i en anden farve, hvis man ikke kan følge kulør?
Ja, hvis en spiller ikke har kort i den førte farve, må vedkommende spille en hvilken som helst anden farve – herunder trumf, hvis det ønskes. Dette kaldes at skifte farve eller spille af. Man skal dog følge kulør, så længe det er muligt. Det at spille et trumfkort i stedet kan være en måde at tage stikket på, hvis man har vurderet rigtigt, hvad modstanderne har på hånden.
